Kort om Siemens EQ900
Siemens EQ900 er den ideelle espressomaskine for kaffeentusiaster, der ønsker den perfekte kop kaffe hver gang, og som samtidig drømmer om et stort udvalg af kaffedrikke, der kan tilpasses brugerens individuelle smag. Med avancerede teknologier som baristaMode, eGrinder, superSilent CeramDrive, aromaDouble Shot og Home Connect får du her én af de mest avancerede og lydløse fuldautomatiske espressomaskiner på markedet, der kan betjenes via din smartphone eller det intuitive touchdisplay. Vælg mellem 33 forskellige drikke, og juster temperatur, kaffestyrke og meget mere efter din smag. Du kan gemme op til 10 brugerprofiler, sætte kaffeordrer i kø eller lave en hel kande kaffe til gæster.
Find hurtigt rundt
Nøglespecifikationer
Type | Fuldautomatisk |
Vandkapacitet | 2,3 L |
Indbygget kaffekværn | Ja |
Bønnekapacitet | 375 g |
Med mælkesteamer/mælkesystem | Ja, med integreret mælkebeholder (0,7 L) |
Dimensioner/størrelse | H39,2 x B31,5 x D47,0 cm |
Vægt | 11,25 kg |
Antal varmelegmer | 1 |
Garanti | 15.000 koppers garanti (max. 2 år) |
Pris | Vejl. pris: 15.999 kr. — Se aktuelle priser her |
Hurtigt overblik over Siemens EQ900
Siemens’ EQ900 er alt, hvad du kan drømme om i en fuldautomatisk espressomaskine. Den kombinerer lydløs drift med banebrydende teknologier, som hæver kvaliteten af din kaffe og giver dig et væld af muligheder for at personliggøre hver kop.
Fordele
- Kvalitetskaffe i mange varianter
- 33 forskellige drikke
- Brugervenligt system
- Nem rengøring
- Masser af tilpasningsmuligheder
- Kandefunktion
- Kan stemmestyres
- Automatisk rengøring
Ulemper
- Dyr
- Mælkebeholderens kvalitet kunne være bedre
- Maskinen fylder en del
Særlige funktioner / fordele ved Siemens EQ900
Tilpas og gem dine favoritindstillinger
baristaMode: Med baristaMode kan du tilpasse hele bryggeprocessen efter din smag. Juster vand- og kaffemængde, maleniveau, bryggetid, temperatur og mælkemængde, og gem dine favoritindstillinger på det intuitive iSelect touchdisplay.
6 forskellige kværngrader at vælge mellem
eGrinder: EQ900-serien kommer med 6 forskellige kværngrader, som kan indstilles, så de passer til den specifikke bønne og drik.
Særligt god til dobbelt shots
aromaDouble Shot: For at opnå den bedst mulige smag, kværner Siemens EQ900 kaffen to gange, når du laver dobbeltshot. På den måde mindskes den bitre eftersmag, og du opnår mest mulig aroma.
Forbind med din smartphone
Home Connect: Forbind din fuldautomatiske espressomaskine med din smartphone, og få adgang til samlet set 33 kaffedrikke. Du kan tilmed igangsætte brygningen fra din telefon eller lave en coffeePlaylist, hvor du og dine gæster kan sætte kaffeordrer i kø.
Stort touch-skærm, der er nem at betjene
iSelect Display: Med en 6,8’’ højtopløsnings-fuld-touch-skærm er det supernemt at betjene den fuldautomatiske espressomaskine.
Perfekt til gæster
Kandefunktion: En af de helt store fordele ved EQ900 er, at du har mulighed for at lave en kande kaffe (2-6 kopper), når vennerne kommer på besøg – eller når du er ekstra kaffetørstig på en langsom weekendmorgen. Og det hele med tryk på en enkelt knap.
Selv-rengørende for god hygiejne
autoMilk Clean: Renser mælkesystemet efter hver brug, så maskinen opretholder en god hygiejne uden sure mælkerester.
Smart-home-funktionalitet gør det nemt
”Alexa lav mig en espresso”: Siemens’ samarbejde med Amazon gør det desuden muligt at tilslutte maskinen Amazon Alexa og betjene din fuldautomatiske espressomaskine med stemmen – aldrig har det været nemmere at (få andre til) brygge kaffe.
One-touch kaffe-muligheder med Siemens EQ900
EQ900 tilbyder op mod 33 drikke. Herunder ser du det udvalg af dem, som Siemens oplyser på deres hjemmeside:
Americano, cafe creme / sort kaffe, doppio, espresso, kande, ristretto, XL coffee, cafe au lait, cafe Latte, cappuccino, espresso macchiato, flat white, latte macchiato,
Andre one-touch muligheder
Mælkeskum, varm mælk
Anmeldelser / ratings af Siemens EQ900
Der tages forbehold for at anmeldelser og ratings hele tiden ændrer sig, hvorfor du skal se nedenstående som vejledende og et øjebliksbillede, da dette indhold blev skrevet.
Forbruger-ratings
Pricerunner
4,7/5 ⭐ (40)
Læs anmeldelser
Elgiganten
4,6/5 ⭐ (19)
Læs anmeldelser
Amazon UK
3,2/5* ⭐ (15)
Læs anmeldelser
Amazon BE
4,2/5 ⭐ (61)
Læs anmeldelser
*Det skal siges, at der er relativt få anmeldelser, og at scoren derfor trækkes ned af et par enkelte 1-stjernede anmeldelser, der kritiserer den høje pris og at de har fundet fejl i deres maskiner. Langt de fleste anmeldelser ligger på 4-5 stjerner.
Anmeldelser og udmærkelser
Detaljeret beskrivelse af Siemens EQ900
I det følgende går vi i dybden med alle EQ900-funktionerne, så du kan blive klogere på, om det er den rigtige fuldautomatiske espressomaskine for dig.
Bliv din egen barista med tryk på en knap
I EQ900 har Siemens for alvor skruet op for teknologien i deres fuldautomatiske espressomaskiner.
Med baristaMode får du fuld kontrol over bryggeparametre som vand- og kaffemængde, kværnniveau, bryggetid, temperatur og mælkemængde, så hver kop kaffe bliver lige, som du ønsker det. BeanIdent System tilpasser automatisk indstillingerne til din valgte kaffebønne, hvilket sikrer optimal aroma og smag i hver eneste kop. Derudover skaber Aroma Double Shot-teknologien en intens aroma uden bitter eftersmag, idet kaffen kværnes og brygges ad to omgange, så du får mest mulig smag ud af hvert shot.
eGrinder-systemet gør det muligt at justere malingsgraden for hver drik, og comfortMode tilbyder tre kværnindstillinger, mens BaristaMode udvider til seks indstillinger pr. drik, hvis du ønsker at finpudse kaffen. Du kan gemme op til 10 brugerprofiler for nem adgang til hele husstandens favoritindstillinger.
Endnu en imponerende funktion ved EQ900 er Home Connect, hvor du via din smartphone får adgang til Coffee World-biblioteket med yderligere kaffespecialiteter. Siemens skriver selv på deres hjemmeside, at EQ900 giver adgang til samlet set 33 drikke. De har dog kun specificeret de 19 af dem, som er:
Drikke: Cappuccino, kaffe, espresso, varm mælk, latte macchiato, flat white, kaffe med mælk, te
Drikke via Home Connect: sort øje, café cortado, cortado, dødt øje, doppio, galäo, gorato, großer brauner, kaapi, rødt øje, verlängerter braun.
Der er altså rig mulighed for at gå på opdagelse i det internationale kaffekøkkken – prøv fx en cortado, en doppio (doppelt espresso) eller en ’dead eye’ (sort kaffe med tredobbelt espresso), hvis du tør!
Med Alexa eller Google Assistant kan du endda styre din fuldautomatiske espressomaskine med stemmen.
Kandefunktion – perfekt til gæster
En af de helt store fordele ved EQ900-serien er kandefunktionen. Her kan du nemlig brygge 2-6 kopper i kande med bare et enkelt tryk på en knap. Nemmere bliver det altså ikke at invitere gæster over. Og er der individuelle kaffeønsker omkring bordet, så tilbyder Home Connects coffeePlaylist-funktion, at gæsterne bare sætter deres individuelle kaffeønske i kø, så laver den fuldautomatiske det hele, uanset om det er cappuccino, caffe latte, en ekstra stærk espresso, eller en af de mange andre kaffespecialiteter i Home Connect-appen. På den måde tilbyder EQ900 masser af fleksibilitet, samtidig med at alt er fuldstændig strømlinet.
Nem rengøring og automatisk rens af mælkesystemet
Noget af det besværlige ved en fuldautomatisk espressomaskine er typisk rengøring, ikke mindst af mælkesystemet. Men med Siemens’ EQ900 er der ingen grund til bekymring. Maskinen har nemlig indbyggede rengøringsprogrammer, og det fuldautomatiske mælkerenssystem AutoMilk Clean, som renser mælkesystemet automatisk efter brug. Derudover kan flere dele af maskinen (bl.a. drypplade og -bakke, mælkebeholder, mælkedyse og kaffegrumsbeholder) gå i opvaskemaskinen. Mælkebeholderen kan desuden opbevares i køleskabet, så du ikke behøver fylde på hver gang, men bare sætte beholderen i maskinen.
Siemens EQ900 – Design, farver og modeller
Med sit elegante 360° design og intuitive 6,8″ touch-display passer maskinen perfekt ind i ethvert køkken. iSelect Display og touch & slide-funktionaliteten gør det nemt at justere smagen præcist efter dine ønsker. Hele EQ-serien har generelt fået stor ros for sit design og har vundet flere designpriser. Det gælder også EQ900, der i 2023 vandt den anerkendte Red Dot Design Award for design og materialer af høj kvalitet.
Dimensioner og størrelse af Siemens EQ900
Farve | sort, mørk, rustfrit stål |
Dimensioner/størrelse | H39,2 x B31,5 x D47,0 cm |
Vægt | 11,9 kg |
Udvalg af farver til Siemens EQ900
Siemens EQ900 fås i tre forskellige farver: sort, mørk og rustfrit stål:
Siemens EQ900 produktvariationer
Nedenfor ser du alle 9 forskellige modeller i EQ900-serien. Den primære forskel, du vil finde er farve (primær farve/sekundær farve) og antal bønnebeholder. Hvis ikke andet er angivet, har alle modellerne funktionerne: aromaIntense, aromaSelect, Bønnejustering, EspressoBoost, Malegrad, Mængde mælk, styrke, størrelse, temperatur.
Model | Farve | Tryk (bar) | Bønnebeholdere | Bønnejustering |
---|---|---|---|---|
EQ900 Sort (TQ903R09) | Sort/rustfrit stål | 19 bar | 1 bønnebeholder | ❌ Nej |
EQ900 Mørk rustfrit stål, Vandbeholder (TQ907R05) | Mørkt rustfrit stål/sort | 19 bar | 2 bønnebeholdere | ✅ Ja |
EQ900 Rustfrit stål (TQ907R03) | Rustfrit stål/rustfrit stål | 19 bar | 2 bønnebeholdere | ✅ Ja |
EQ900 Sort (TQ905R09) | Sort/rustfrit stål | 19 bar | 1 bønnebeholder | ✅ Ja |
EQ900 Rustfrit stål, Vandbeholder (TQ905R03) | Rustfrit stål/rustfrit stål | 19 bar | 1 bønnebeholder | ✅ Ja |
EQ900 Rustfrit stål (TQ903R03) | Rustfrit stål/rustfrit stål | 19 bar | 1 bønnebeholder | ❌ Nej |
EQ900 plus Rustfrit stål, Vandbeholder (TQ907RZ3) | Rustfrit stål/rustfrit stål | 19 bar | 2 bønnebeholdere | ✅ Ja |
EQ900 plus Mørk rustfrit stål (TQ905RZ5) | Mørkt rustfrit stål/sort | 20 bar | 1 bønnebeholder | ✅ Ja |
EQ900 plus Rustfrit stål (TQ903RZ3) | Rustfrit stål/rustfrit stål | 19 bar | 2 bønnebeholdere | ✅ Ja- |
Er du i tvivl om, hvilken produktvariant du skal vælge? Så er det måske værd at tage et kig på priserne.
Videoer af Siemens EQ900
Visuel præsentation af EQ900
Siemens egen præsentationsvideo af produktet, disse er gode til at vise produktet fra alle sine gode vinkler, herunder særligt design.
Videoanmeldelse
Overordnet vurdering af Siemens EQ900
Siemens EQ900 er en topmoderne espressomaskine, der henvender sig til kaffeentusiaster, som ønsker en perfekt kop kaffe hver gang. Maskinen skiller sig ud med avancerede funktioner som baristaMode, eGrinder, superSilent CeramDrive, aromaDouble Shot og Home Connect. Med 33 forskellige kaffedrikke og muligheden for at justere temperatur, kaffestyrke og meget mere, kan brugeren tilpasse hver kop efter individuelle præferencer. Maskinen har et intuitivt touch-display og kan gemme op til 10 brugerprofiler, hvilket gør det nemt at skifte mellem forskellige brugeres foretrukne indstillinger.
Selvom prisen er høj, og mælkebeholderen kunne være af bedre kvalitet, imponerer Siemens EQ900 med sin høje ydeevne, brugervenlighed og fleksibilitet. Med muligheden for at brygge kaffe via smartphone og integration med Alexa, tilbyder maskinen en bekvem og moderne kaffeoplevelse. Generelt vurderes maskinen som et fremragende valg for både begyndere og kaffeconnoisseurer, trods nogle mindre ulemper.
Flotte anmeldelser af Siemens EQ900
Siemens’ EQ900 får generelt stor ros for sin teknologi og sit brede udvalg af kaffedrikke. Flere fremhæver brugervenligheden, og at maskinen er god til både nybegyndere og kaffekendere, som vil have mulighed for at justere på bryggeparametrene.
Kritikken går på den høje pris, og at mælkebeholderen ifølge nogen føles lidt billig eller kunne være af bedre kvalitet. Enkelte fremhæver også designet som klodset, men det er en smagssag, som i hvert fald den anerkendte komite for prisen Red Dot Design Award er uenig i – Siemens EQ900 vandt nemlig Red Dot Design Award i 2023.
- Tekniksiden Tek.review giver 8,8/10 og konkluderer deres test med, at maskinen leverer fantastisk kaffekvalitet og især henvender sig til kaffeconnoisseurer, men også er meget brugervenlig for begynderen: ” The Siemens EQ900 TQ903D03 fully automatic coffee machine combines outstanding coffee quality with innovative technology and a stylish design.”
- Det britiske livsstilsmagasin T3.com er også begejstrede, men kritiserer mælkebeholderen for at være lidt billigt lavet: ”In general, the Siemens EQ900 looks good, performs well and makes delicious-tasting coffees. In some areas, it looks like the Siemens EQ900 has nailed the brief, but with things like the milk jug and the shape and size of the machine, it feels like stronger attention to detail is needed.”
- En bruger på Amazon giver 4/5 stjerner og skriver bl.a.: ”this is an excellent coffee machine that does everything for you. It’s super convenient and the linked app makes it even better. Coffees are completed within about 1.5-2 minutes which is super quick. Fiddly set up, but super easy to use once it’s all done. Knocked off a star due to it not really being that quiet, and even at the highest brewing temperature the coffee isn’t super hot. […] Overall, I would highly recommend this quality machine. It makes excellent quality coffees despite the small shortfalls.”
Positive anmeldelser:
- Kvalitet af kaffe: Brugere roser ofte maskinen for at levere kaffe af høj kvalitet med rig aroma og smag.
- Brugervenlighed: Den intuitive touch-skærm og Home Connect-appen gør det nemt at betjene maskinen og tilpasse drikke efter præference.
- Funktioner: Mange er tilfredse med de avancerede funktioner som baristaMode og eGrinder, der giver stor fleksibilitet og kontrol over brygningsprocessen.
- Støjniveau: Maskinen er relativt stille, hvilket mange brugere sætter pris på.
Negative anmeldelser:
- Pris: Flere brugere finder maskinen dyr i forhold til andre modeller.
- Størrelse: Maskinen er stor og kan være klodset i mindre køkkener.
- Mælkebeholder: Nogle brugere nævner, at mælkebeholderen føles af lav kvalitet og kunne være bedre designet.
Siemens EQ900 kan købes hos følgende forhandlere:
Vil du gerne støtte Altomkaffe og vores mission om at give dig det bedste produktoverblik på markedet? Så bør du overveje at købe gennem en af de forhandlere som støtter vores side, ved at vi får en lille procentdel hvis du køber hos dem – selvfølgelig uden at det koster noget ekstra for dig.
De forhandlere, der støtter os kan du se herunder.
Forhandlere der støtter os 🥰
Vi ville blive ualmindeligt glade for din støtte, som kun bekræfter vores mission om at levere indhold og produktanmeldelser i særklasse.
Andre forhandlere:
Du skal selvfølgelig købe det sted der er billigst for dig! Skulle det være en af disse, så er det selvfølgelig helt fair!
P.S. Er du en af ovenstående? – Så tag meget gerne fat I os og hør hvordan I kan få lov at hoppe op i boksen ovenover.
Mangler vi en forhandler? Så hører vi meget gerne fra dig/jer!
- https://www.kitchenone.dk/produkt/siemens-eq900-helautomatisk-kaffemaskine-2-3-liter/
- https://www.elgiganten.dk/product/hjem-rengoring-kokkenudstyr/kaffe-te/espressomaskine/siemens-automatisk-kaffemaskine-tq907r05-dark-inox/625342
- https://www.rigtigkaffe.dk/fuldautomatiske-espressomaskiner/19336-siemens-tq905r03-eq900-s500-espressomaskine.html
- https://www.punkt1.dk/koekkenredskaber/kaffe-og-te/espressomaskiner/siemens-tq907r05-espressomaskine/p-3121780/
- https://www.power.dk/koekken-og-madlavning/kaffe-og-te/espressomaskiner/automatiske-espressomaskiner/siemens-tq903r03-espressomaskine/p-2053104/
Prissammenligning af Siemens EQ900
Herunder finder du prissammenligninger for alle produktvarianterne af EQ900-serien. Er du i tvivl om hvilken variant du skal vælge? – Så læs afsnittet om produktvarianter.
Siemens EQ900 Rustfrit stål (TQ905R03)
Siemens EQ900 plus Mørk rustfrit stål (TQ905RZ5)
Siemens EQ900 Rustfrit stål (TQ903R03)
Siemens EQ900 Rustfrit stål (TQ907R03)
Siemens EQ900 Mørk rustfrit stål (TQ907R05)
Siemens EQ900 Sort (TQ903R09)
Om Siemens
Siemens har eksisteret i over 170 år og er specialiseret i industri, energi, sundhedsteknologi og infrastruktur. Kendt for sin høje kvalitet og pålidelighed henvender Siemens sig til både virksomheder og private forbrugere, der søger holdbare og effektive løsninger. Virksomhedens produkter vinder ofte priser for deres teknologiske fremskridt og innovative design, hvilket i kombination med Siemens’ omfattende garantier sikrer en tryg kundeoplevelse og forbrugertilfredshed verden over. Se alle produkter fra Siemens.
Alternativer til Siemens EQ900
Flere produkter i EQ-serien af Siemens espressomaskiner
Siemens EQ-serien tilbyder noget for enhver kaffeentusiast. Elsker du nørderiet i kaffebrygningen og at kunne justere på bryggeparametrene, så kaffen bliver lige som din smag? Så er EQ900 det helt rette valg. Men ønsker du at skrue lidt ned for prisen og samtidig få næsten alle de samme funktioner? Så prøv EQ700. EQ500 er ideel for dig, der ønsker nem betjening og et godt mellemprisleje samtidig med at du beholder den gode kvalitet. Og skal det være ultrasimpelt uden wifi-tilslutning eller de store armbevægelser? Så er EQ300 et rigtig godt bud på en kvalitetsløsning, der er lidt mildere ved budgettet.
Eller læs vores guide “Sammenligning af Siemens espressomaskiner“.
Kilder og referencer
- Siemens: https://www.siemens-home.bsh-group.com/dk/da/product/espresso-og-kaffemaskiner/fuldautomatiske-kaffemaskiner/eq900-fuldautomatisk-kaffemaskine/TQ903RZ3
- T3.com: https://www.t3.com/reviews/siemens-eq900
- Tek.review: https://www.tek-review.de/en/reviews/siemens-eq900-tq903d03-kaffeevollautomat-test
- Amazon: https://www.amazon.com.be/-/en/TQ903D03-Automatic-Intuitive-AromaBoost-Reduction/dp/B0BB8258WK
- Reddot: https://www.red-dot.org/project/siemens-eq900-61862